Tags
er blødningerne i SKAT stoppet?, hvor længe vil vælgerne accepterer denne farce, hvordan kan man vedtage en landbrugspakke med fusk og fejl?, hvorfor ruller der ikke hovedet i SKAT, journalisterne går ikke efter bolden, masser af fejl i kommunale sager
Det kan være svært at koncentrere sig væk fra hvad danske politikere opfører af farcer På Christiansborg og lader sig afsløre som totalt fusker i miljøspørgsmål. Afslører minus kontrol med de riges skattehuller, medens man lader skat tryne og pelse almindelige små skatteydere heriblandt pensionister og andet godtfolk. Uden så meget som en grimasse er man ligeglad med afsløringerne af, at udflytningen af statslige arbejdspladser var, det vi kaldte dem, et dyrt forsøg på at nedlægge nogle af de ministerier og styrelser som gjorde deres arbejde godt.
På kommunerne beskrives at det største problem ikke er mennesker som snyder og laver socialt bedrageri, men offentlige forvaltninger som ikke udbetaler og hjælper de mennesker som har brug for det. Der er fejl i ufattelig mange sager. men det holder naturligvis ikke op.
Så længe vælgerne lader politikerne lyve, fordreje og skjule virkeligheden bag deres bedrageriske lovforslag og hvad de nu ellers forlanger vi handler efter. Får de naturligvis lov til at fortsætte. At vi så ovenikøbet skal glo på iskolde pokerfjæs, nedladende smil, udenomssnak og manglende svar, skyldes egentlig lige så meget at journalister ikke vil eller gider stille spørgsmål og gentage dem til de får et svar.
Hvis en forsker havde fiflet med sine mellemregninger og resultater som miljøministeren har, ville vedkommende ikke blot miste enhver form for anerkendelse, men fyret på gråt papir og muligvis retsforfulgt.
Hvis en virksomhed havde ladet forretningen kører som vores allesammens Skattebutik, ville bestyrelsen ryge ud. Direktøren med hele direktionen fjernet og bagmandspolitiet ville undersøge bevæggrundene til at man lod milliarder rulle ud af døren.
Godt jeg er beskæftiget og godt beskæftiget med noget så vigtigt som, at spille gris. Synge børnesange på vej til stranden. Finde smukke muslingeskaller og nedgrave en hemmelig skat. Gå en lang tur med hunden og bagefter en lang tur med mig selv. Det bliver man ærlig talt så dejlig træt af, at jeg sikkert sover godt uden mareridt over hvor sindsygt politik kan bedrives.