Tags
de første olympiske lege foregik i måneskin, faklen tændes ved solens stråler i Hera-templet, man blev hædret med olivengrne klippet med en guldsaks af Zeus`hellige træ, men en religiøs begivenhed, oprindelig ikke kun sportskampe, oprindeligtvar der kun tale om hurtigløb
Tidlig morgen mandag den 26. maj anløb vi Katakolon. Det er der hvor bifloden Kladèos munder ud i Alfiòs, at det hellige område Altis i en smuk pinjeskov og olivenlund ligger ved foden af Kronos – en skovklædt høj.
Vi hoppede på en shutlebus og efter en times kørsel, stod vi ved vuggen til de Olympiske lege, der hvor ilden endnu tændes og bæres videre. Vejret var meget, meget dejligt. Friskt og køligt. Himlen var renvasket og frøerne kvækkede højlydt i den smalle flod, vi skulle passerere for at komme til det store område, hvor der endnu graves på højtryk for at blotlægge dette kæmpe område.
Der er påvist beboelse tilbage i før-græsk tid, og før 1000 f.kr. fandtes her kultsted for Knonos og Rhea, forældrene til de olympiske guder, senere helligdom for Zeus.
I mange år blev der regelmæssigt afholdt De Olympiske Lege, men i 394 e.kr. forbød den kristne kejser Theodosius legene og 25 år senere brændte Zeus-templet. Et voldsomt jordskælv i 6. årh. ødelagde hele området og ruinerne blev efterhånden dækket af jordskred fra Kronos-højden og grus og slam fra flodernes oversvømmelse.
I 1952 genoptog man frilægningen som var begyndt i 1766 og igen i 1829. Vi kunne ved selvsyn se på gravearbejdet som fortsætter. Blandt andet kunne vi se det store stadion, som kunne rumme 45.000 tilskuere. Vi så masser af gamle søjler, bade og villaer hvor flotte mosaikker på gulve og vægge har prydet beboelser og træningssale.
Et moderne museum er værd at gæste på stedet.
Nåede lidt sol på maven ved hjemkomsten og fandt endelig stedet hvor vi kunne tanke vand på vores flasker og hente kaffe.
Nyder igen udsejlingen fra Katakolon med kursen mod Izmir. Senere på aftenen har vi forladt halvøen Peloponnes og det græske fastland, inden vi går i seng er vi i det Ægæriske Hav.
Aftenen bød på et af de smukkeste shows i teatret, som vi besøger hver aften kl. 19.45. Efter forestillingen som varer ca. 3/4 time drikker vi cocktails og kl. 21.15 går vi til bords i restaurationen og nyder middagen, sammen med et svensk og et norsk par. I løbet af dagen ser vi dem ikke. Skibet er så stort, at vi skal være heldige eller lave præcise aftaler, hvis man skal mødes.
Aftenen var lidt speciel, idet gæsterne kunne blive fotograferet med kaptajnen og sluttede med at vi kunne danse med officerene. Desværre var de ikke særlig gode til at danse og jeg fik helt ondt af dem. Heldigvis for dem varede det kun en halv time.