Tags
fri mig for smerter, gulve bliver kønnere og kønnere med alderen, jeg er træt som et alderdomshjem, Kastrupgårdsamlingen, kloge gamle folk, pensionistgruppe på skovtur, udsigt til skavanker
Jeg frydede mig over de slidte, brede gulvplanker i det smukke gamle hus. Og jeg tænkte at noget bliver kønnere og kønnere med alderen – i hvert fald gulve.
Jeg var på heldagstur med pensionistforeningen. Det var egentlig underligt at gå rundt der sammen med alle de “gamle”. Jeg følte mig i hvert fald yngre og dog på vi have ca. samme alder. Nej bevares nogle er 14-15 år ældre og fortsat med. Til daglig har jeg ingen alder, her følte jeg, at jeg hørte til de unge. Og kunne skue ud over hvad fremtiden vil bringe mig som gammel:
Høreapparater, stærke briller og lidt grå stær, så noget ses ligesom gennem en grå tåge. Rolator, stokke og langsom gang. Problemer med at gå op af trappen. Store udfordringer med at tygge et flæskesvær eller en hårdt paneret fiskefilet. At hænderne ryster og har svært ved at styre kniv og gaffel. Og den slags skavanker er småting i forhold til dem der har smerter og alligevel deltager og tager tingene med humør. Jeg blev jeg stolt over de gamle, som jeg altså er en del af nu. Hovederne fejlede i hvert fald ikke noget. Skarpe spørgsmål føg gennem lokalet til foredragsholderne. Vidende kommentarer indfandt sig under den guidede rundvisning på malerisamlingen. Spændende samtaler udspandt sig kvinde og kvinde imellem under frokosten. Kærlig omsorg delt ud. Det er opløftende og livsbekræftende, at få lov til at deltage i en sådan senioraktivitet.
Nu er jeg så træt som et alderdomshjem på fire etager. Har som mange andre gamle svært ved at falde i søvn eller sover dårligt om natten. Vågner tidligt med hønsene og fik ingen power nap på sofaen efter frokosten.
I morgen er der atter en dag og det er dejligt. Må den blive lige så berigende og spændende som i dag.