Tags
en frodig altankasse, et lille stik af længsel efter den gamle have, hilser på en tidligere nabo, syrensaft
Jeg vågner med solen eller lyset og kommer tidlig til træning. Da jeg rundede hjørnet, blev jeg næsten overdøvet af duften fra syrenerne og bagefter hylden. Virkelig dejligt at gå i sin by tidlig morgen med alle dens dufte og lyde. Se lyset og solen sprede sig og mærke byen får liv og ligesom strækker sine muskler.
Jeg har lige lært, at man kan lave saft af syrenblomsterne på samme måde som man anvender hyldeblomster. Det kunne være morsomt at prøve.
Døren stå åben til altanen nat og dag og jeg kan mærke luften, varmen og solen i min stue. Det er næsten allerede for varmt, at spise morgenmad på altanen efter træning.
Lige nu kæmper jeg en kamp med at få mit yngste barnebarn til at sove. Bedst som jeg tror, at han er ved at falde hen, ser jeg hans gavtyve øjne grine til mig over kanten af sengen. Jeg kunne ellers godt trænge til, at sidde på altanen nu og nyde den lune aften.
Pælagonierne luer fuldstændig postkasserødt i altankasserne og havekarsen har sat skud. Jeg ser allerede for mig en frodig og hængende have. Besøgte min gamle nabo i dag og kiggede ind i min tidligere så smukke have. Blomster og stauder er fjernet og erstattet af græs. De unge har ikke tid til havearbejde og det er heller ikke så børnevenligt. Men et lille suk og en snert af længsel, kan jeg næsten ikke undertrykke.
Vejen har forandret sig. På 10 år er 3 gamle bungalows jævnet med jorden og flotte og mondæne villaer er blevet bygget. Alle de andre villaer er blevet renoveret ude og inde. Det går godt for boligejerne ser det ud til. 5 minutter fra huset ligger en sø og blinker i solen. Masser af mennesker går tur, cykler hjem fra arbejde og drikker kaffe ved ishuset. Genialt sted at stable en lille gesjæft på benene