Tags
det er svært at ramme, en lille taburet kan afhjælpe meget, hugsiddende stilling er den sundeste, når man står på sædet, sex, toiletvaner og døden er tabu
Det moderne siddetoilet kom først på banen med indendørstoilettet i slutningen af det 18. århundrede.
Undskyld mig, men jeg er altså ved at grine min røv i laser, når jeg læser Giulia Enders bog: Tarme med charme – alt om et undervurderet organ.
Der findes 3 emner der er absolut vanskelige at tale om, efter min mening, selv blandt nære veninder: Sex, toiletvaner og døden.
Bogen er vidunderlig humoristisk skrevet og ødelægger ikke den interessante viden hun giver videre. Måske kan denne skønne bog bløde lidt op et følsomt emne.
De fleste vil blive rigtig oplyste af at læse den og det ville være helt fint med et mere afslappet forhold den region i kroppen.
Som hun klogt peger på, kan det anbefales fra tid til anden at sætte spørgsmålstegn ved sine vaner. Hæmorider, tarmsygdomme såsom udposninger og forstoppelse findes næsten udelukkende i de lande, hvor man sidder på et stolelignende toilet under afføringen. At sidde på hug som hulemennesket er måske ikke nogen helt dårlig ide. Hun bemærker at de 1,2 milliarder hugsiddende mennesker i verden stort set ikke lider af tarmudposninger og har væsentlig færre tilfælde af hæmorider end os på stoletoiletterne.
Med det samme blev jeg meget mere venligsindet overfor pedaltoiletter, som jeg mødte på min ungdomsrejser til Frankrig, Spanien og mange andre steder. For slet ikke at tale om, at i mine 8 første leveår, havde vi ikke andet toilet end renden bag køerne i kostalden. Det eneste minus dengang var, at man skulle tage sig i agt for at koen, man sad bag, ikke selv løftede halen og sendte en stråle eller det der var værre ned i nakken på en lille pige, som skulle forrette sin nødtørft. Og det eneste usunde i den forbindelse var højest tænkelig tryksværten fra de aviser vi rev i stykker som toiletpapir. Det papir skulle nulres godt før brug ellers var det noget stift, skulle jeg hilse og sige.
På den uddannelsesinstitution hvor jeg i mange år arbejdede og hvor vi havde mange udenlandske studerende, klagede rengøringspersonalet ofte over det griseri, der af og til var på toiletterne. “Det er som om nogen står på toiletsædet og forsøger at ramme ned i toilettet fra stor højde”. Nu hvor jeg læser bogen, forstår jeg, at det er der nok faktisk nogen der har forsøgt. I integrationens navn burde vi måske blandt de mange toiletter på stedet have haft et enkelt eller to pedaltoiletter. Eller i det mindste indføre små taburetter, som kan afhjælpe forkerte stillinger.
Dette var så blot et enkelt lille udpluk fra bogen. Læs den og blive klog på mange ting og få dig et muntert grin.
