Tags
barnlige lege i de visne blade, fiskerkonen kan ikke ove, hønemor breder sine vinger ud, sender en kærlig tanke, udsigt fra sofaen
Her stormer det, så hvis jeg var fiskerkone, ville jeg ikke turde gå i seng får mand og sønner var sikkert hjemme fra havet. Vinduer og døre kan ikke åbnes, før de igen ryger i med et brag. Når jeg runder hushjørnet, skal jeg virkelig stå fast for ikke at ryge langt hen af fortovet og dem der cykler i medvind, ser alle ud til at have batteri på cyklen.
Jeg sender alle mine kære en tanke og håber de er sikkert hjemme og har det godt. Det er sådan et vejr, der får en hønemor til at brede vingerne ud og dække kyllingerne.
Foden holdt til en lille eftermiddagstur i skoven med en god veninde og barnligt glade kunne vi sparke i de store dynger af nedfaldne blade. Det var smukt i det sene eftermiddagslys og i skoven var der fredeligt.
Hjemme igen kan jeg nyde varmen og blomsterne i min stue og om lidt falder jeg helt sikkert om på sofaen til en af de sjældne aftner med tændt tv.
Der er gået huld på forkølelsen. Nu ved jeg hvad der var på færde. Altså er det kun at vente på, at det går over igen. Måske bliver tuden rød som Rudolfs og overskæget noget hudløst, men farligt er det ikke.
En ny uge vinker forude og den bringer noget så spændende som en 90 års fødselsdag. Det er virkelig livsbekræftende for fødselaren er frisk og skarp. Lige en dame efter mit hoved.