Tags
der ikke tænker som jer, tale og lade os uddanne, tænk som dem, tro ikke at Trump mennesker ikke kan tage magten her, være magtkritiske, vi er alle ansvarlige, vi må bruge vores erfaring og vores viden, vi må give menneskene der ikke selv kan tale en stemme, vi må skaffe ørenlyd og ikke være ligeglade, vier forpligtet til at lytte
Som mangeårig socialrådgiver har jeg opfattet det som mit vigtigste arbejde, at give stemme til, så at sige oversætte for dem der ikke kunne. Sådan har jeg det stadigvæk i mit nuværende og såkaldte otium. jeg må bruge mine privilegier, min status, min viden og mit 67 år gamle liv til at tale for dem, der ikke kan.
Og jeg synes det forpligter alle. Dig og dig og dig. Alle der har en stemme og som kan tale og som der bliver lyttet til.
Når jeg ser en lille dreng blive gravet frem af murbrokkerne i Aleppo, når jeg ser et opsvulmet og sulten barn i Afrika. Når jeg ser en desperat ung mand hæng i et pigtrådshegn. Når jeg ser en dansk stofmisbruger tigge i toget. Når jeg ser en frysende roma kvinde i timevis sidde på en avis på det hundekolde gulv på stationen og jeg kunne blive ved. For det er jo sådan, at menneskene omkring os tilsyneladende ikke forstår hvad det er der sker, når armoden, krigens rædsler, sultens dødbringende hærgen ikke iklædes menneskelige og identificerbare personligheder.
Det gælder om at ingen er ligeglade.
Hvis vi vil bryste os af at leve i et demokrati og fortsætte med at gøre det, så må vi tale på vegne af dem der ikke kan. Vi har alle pligt til herudover at håndhæve og fastholde menneskerettighederne som gældende for ALLE.
Tro ikke at Trump er en enlig svale. Tro ikke, at det ikke kan ske her. Så længe vi fortsat er tonedøve og arrogante på de syges, de arbejdsløses, de hjælpeløses vegne, så kan der også i vores Europa, i vores Danmark forekomme kræfter og ønsker om andre boller på suppen. Naivt at tro, at såkaldte stærke mænd og koner, vil netop de grupper noget godt, men hvad skal de udstødte, de fattige og sultne gribe og gøre i, hvis ingen lytter til dem og oversætter deres tavse støn og afmagt og vores trampen på dem, til et konstruktivt fællesskab, hvor individet er vigtig og hvor sammenholdet, loyaliteten og kærligheden er til gavn for dem der ligger nederst i bunken og dermed os alle.