• Kontakt
  • Min side
  • Rejser

LykkeIlse

~ At leve som efterlønner og kvinde

LykkeIlse

Monthly Archives: august 2018

Sæt tempoet ned

31 fredag aug 2018

Posted by stejlborg in Anmeldelser, Om at være 60+, politik

≈ Skriv en kommentar

Tags

det er tid til at sætte tempoet ned, Magtens stemme, mennesker der knækker og børn der er angste, radio 24/ 7 de næste 16 søndage, stress der dræber

Når det går for stærkt kan man falde og slå sig. men måske er de værste skrammer dem på psyken og sjælen.

Jeg tænker normalt ikke om mig selv, at jeg er stresset. jeg mener jeg farer ikke rundt på arbejdsmarkedet i et opskruet tempo, men når børn allerede i de små klasser udviser tegn på angst. Sygeplejersker græder når de går hjem fra arbejde, fordi de ikke har tid til at hjælpe patienterne, når socialrådgivere har ondt i fagligheden eller bliver kyniske, når baren hele tiden sættes ned for hvad der er normalt og hvad vi kan tåle og flere og flere bliver udbrændte, stressede og må forlade arbejdsmarkedet er der noget helt galt.

Det kan ikke være rigtigt, at man skal gå og glæde sig til at blive pensioneret i en alder af 40 år for at holde det ud og det kan ikke være rigtigt at selv bitte, små børn skal række armene forgæves frem mod pædagoger i institutionerne eller forældre for at få omsorg og tryghed.

Skruen er strammet så meget i konkurrencesamfundet, at vi falder udenfor og knækker og det nytter ikke med yoga, meditation eller gemme sig langt væk i en skov. Vi må sætte tempoet ned. Sige nej til mere effektivisering og produktivitet. ikke flere omsiggribende omstillinger og mere tempo, tempo.

Der er på mange måder grund til at gøre op med det nuværende samfund og den måde vi lever på. Vi smadrer ikke blot den klode vi lever på og som vi skal leve af. Vi smadrer først og fremmest os selv, vores børn og de kommende generationer.

Det er tid til at stå sammen og sætte tempoet ned. Det er tid til at gennemskue nedskæringer og besparelser, der har gnavet sig helt ind på kerneydelserne i vores fag. Det er tid til at vågne op og gennemskue, at en regering som drysser lidt småpenge ud i et forsøg på, at blive genvalgt som helte og få mennesker til at glemme, at de selvsamme politikeres har drevet rovdrift på børn, indvandrer, syge, pensionister og i det hele taget alle dem, der ikke er så heldige, at høre til mindretallet og eliten. Det dur ikke. Det er en ommer, vi vil have et andet samfund og troen på en fremtid tilbage.

Brug de næste 16 søndage med at lytte til radio 24/7 om Magtens Stemme

Et overraskende og glædeligt møde med et forsamlingshus

29 onsdag aug 2018

Posted by stejlborg in Anmeldelser, Foredrag og konferencer, Om at være 60+, på pension

≈ Skriv en kommentar

Tags

affald skal sorteres, et historisk sted jeg ikke kendte, et vaskeægte og skønt forsamlingshus, hvordan når vi de dumme og dovne, i 75 år har aktiviteterne udfoldet sig i et skønt hus

Nyt affaldsanlæg besigtiges. Sortering skal der til, hvis vores klode ikke skal forgå i lort og skidt.

Sortering af vores affald skal der til, genanvendelse og afbrænding i biogasanlæg er en nødvendighed, hvis vi ikke skal drunken i vores eget lort og skidt. Brøndby Boligselskab havde inviteret beboerne til at kigge på forskellige igangværende løsninger, så man kan begynde at debattere sine egne forslag til hvordan det skal gå til der hvor vi hver især bor.

Uden beboernes positive opbakning og deltagelse og ikke mindst gårdmændenes ditto, bliver det en vanskelig opgave. Kommunikation og vejledning bliver også en vigtig opgave, men hvordan man får forklaret de “dumme” og dovne, at smider de om sig med deres affald på trapper, gange og i gården, så pålægger man os alle en kollektiv straf i form af øgede huslejer og udgifter til service.

I første omgang må vi tro på det gode og den gode vilje og vejlede og igen og igen påpege nødvendigheden af, at vi alle opfører os miljøbevidste. Når det er sagt går jeg også ind for, at “forbryderne” selv kommer til at betale ved kasse 1, hvis de ikke overholder reglerne.

Nå! Jeg bør ikke tage sorgerne på forskud. det kan jeg være slem til. Men jeg var alvorlig talt ked af at flere ikke havde meldt sig til denne oplysende og igen fantastiske tur og gode tilbud fra afdelings- og organisationsbestyrelsen.

Dagen sluttede i Strandens Forsamlingshus. hvor blev jeg glad overrasket. Jeg anede ikke, at der lå et 75 år gammel skønt forsamlingshus i min kommune. Endda sådan et med gang i. Fester, banko, foredrag og meget, meget mere. Historien om huset, der blandt meget andet har indeholdt biografsal, skolestuer og gymnastiksal – jamen altså.

Her fik vi den skønneste middag med vin, som tak for deltagelse. Jeg var imponeret og det er virkelig sjovt at få snakket med folk fra forskellige steder i kommunen og fra forskellige beboerområder. En begivenhedsrig og herlig eftermiddag. Tak for initiativet og den megen gode information.

Jeg HADER, HADER såkaldte support centre

28 tirsdag aug 2018

Posted by stejlborg in Hverdag, Om at være 60+, Oplevelser, på pension, politik

≈ Skriv en kommentar

Tags

borgeren helt fra livet, der kan noget, hold kunden, ingen hjælp at hente, jeg hader at blive behandlet af robotter, såkaldt support er til for at drille, tag telefonen og lad mig tale med et menneske

HALLO! Så tag for f….. den telefon og og vis dig som et menneske.

Jeg HADER som i HADER når jeg tvinges til at henvende mig til en såkaldt support. I dette tilfælde har mit windows security center ikon gennem længere tid haft et rødt kryds og handling er påkrævet. Jeg går som sædvanlig ind på siden og ser at alt er i skønneste orden med grønne hak. Leder og skraber, men finder intet jeg kan gøre. Bestiller tid på telefon hos windows. Efter uendelig lang tid med omstillinger og forfærdelig musik i ørene kommer en ung kvinde til røret. Hun forsøger forskellige forslag. Intet virker og hun sender mig videre til et nyt center. Forfra med musik og endeløs venten. En ny ung dame gør forsøg. Intet virker. Hun beder mig vente hun vil spørge en kollega og vupti bliver min forbindelse cuttet. Jeg forsøger at ringe tilbage er nu slået hjem før start. der er gået 2½ time. Sig ikke, at jeg er utålmodig. Finder et sted hvor jeg kan skrive til windows. Udfylder blanket, men den kan ikke sendes. Spørg mig hvorfor? Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er rasende, frustreret og synes det hele er meget, meget forkert.

Det er samme oplevelse når du skal snakke med DSB, SKAT, Kommunen: Tast 1, tast 2 vent……………………… og når man så ikke kan få ordentlig hjælp eller drukner. jeg får på fornemmelsen, at det hele handler om, at kunden, klienten, borgeren ikke skal igennem koste hvad det koste vil. Og det kalder vi ytringsfrihed og demokrati – min bare.

Lige så dan med min svinedyre regnjakke fra Fjellræven. Den holder ikke tæt. jeg kræver mere for de 4000 kr. jakken kostede og alle de skønne ord, jeg fik med på vejen. Ved henvendelse i butikken i gennemblødt tilstand i går, så de kunne få syn for sagen, blev jeg bare bedt om at gå hjem og finde kvitteringen – de kender mig udmærket i butikken – og komme igen, så vil jakken blive sendt til test. For hulan de kunne se den var våd. Og så sagde han de uforskammede ord, garantien er udløbet for nogle dage siden. Jeg kunne nærmest blive voldelig af den slags behandling.

En dag med fuld fart over feltet

27 mandag aug 2018

Posted by stejlborg in Hverdag, Om at være 60+, Om at være mor, Oplevelser

≈ Skriv en kommentar

Tags

Arbejdermuseet god ide, flere generationer sammen, hvorfor slår alkohol så hårdt til frokost og ikke til aften?, rørende at opleve de unge mennesker tage hul på et nyt kapitel af deres liv

Der var fuld fart over ungerne på søndagens rulleskøjteløb i kvarteret.

Skulle i al hemmelighed deltage i fejringen af svigerdatterens afsluttende “kandidateksamen” – det hedder det vist ikke, men det er det, det handlede om.

Altså op og på cykel til staden i stramme bukser og med regnbukser udenpå, det gav god modstand og så ca. 12 km i stiv modvind, regnvejr og under tidspres. Hold nu op hvor jeg syntes min konecykel er og var tung. Jeg kunne mærke mine knæ, sveden der prikkede på panden og hjertet som begyndte at hamre. Forsøgte at trøste mig selv med, at det var rigtig god træning. Dernæst bandede jeg indvendig over, at jeg ikke bare havde puttet cyklen på S toget og for det tredje mente jeg, at den næste cykel nok skal være med batteri – også selvom jeg faktisk synes det er lidt snyd. Vi får se nu hvor strabadserne har fortaget sig lidt.

Det var bevægende at opleve den dygtige kandidat blive rørt og glad overrasket over at finde denne tætte familie og svigermekanik smart anbragt, der hvor det unge par  – tilfældigt skulle have sig en kop kaffe – tilfældigt troede hun – og lade roen indfinde sig. Så nye og dejlige sider hos min søn. Ham er jeg altså meget stolt af. Han er et fint menneske.

Dernæst et kulturelt indslag, idet bygerne sendte os på Arbejdermuseet. Der burde alle aflægge besøg. Det er så sjovt når flere generationer er sammen der. Os gamle kan uddybe det vi ser og ungdommen måske forstå lidt mere af vores opvækst og hvorfor vi af og til gør og siger det vi gør.

Dagen sluttede med fælles frokost på en historisk restauration og overraskende god og indholdsrig samtale. Jeg blev klogere, det gør jeg ofte når min søn er på banen. Jeg lærer simpelthen noget nyt og bliver glad derved.

Nåede næsten hjem i tørvejr og har lige rejst mig fra sofaen. Forstår ikke hvorfor et glas vin slår som en hest sparker, når det drikkes til frokost. Sådan er det ikke når det drikkes til maden om aftenen. Omvendt går det fint med kaffe til frokost, men ikke til aften. Alderdom?

 

Det er så svært at forstå

26 søndag aug 2018

Posted by stejlborg in Hverdag, Om at være 60+, på pension, politik

≈ 2 kommentarer

Tags

det er svært at forstå og holde afmagten fra døren, først skærer man ind til benet, hvorfor må landmændene ødelægge vores allesammens drikkevand?, så smider man lid perler for svinene og håber de tier og glemmer, skattesnyd og fusk koster mere end indvandring

Skønt mange dejlige oplevelser og samvær med gode mennesker, kan det være svært at få smilet helt op i øjnene.

Ugen og weekenden har budt på dejlige oplevelser og hyggestunder med nogle af de mennesker jeg har kær og som betyder rigtig meget i mit liv, men det kan være svært at smile helt op i øjnene, især på tælling.

Grunden er måske den indre grundstæmning af afmagt og bekymring for fremtiden, som er svær at holde i tømme. Nu hvor jeg har en aftenstund til avislæsning, bliver jeg igen grebet af, at jeg ikke fatter og forstår vores politikere, men det er også svært at forstå os vælgere. hvorfor fan… smider vi ikke disse uduelige, ja ansvarlige politikere for ødelæggelser såvel på kort som lagt sigt af vores fælles livsgrundlag ud?

Vi oplever i dag, at rent grundvand i DK måske er en saga blot og ihvertfald konkret udrikkelig mange steder. Samtidig vil de ansvarlige politikere ikke ændre på pestisidudledningen fra landmændene og landmændene vil ikke gøre noget frivilligt. DET ER VORES VAND, HVORFOR MÅ NOGEN ØDELÆGGE DET, SÅ VI ALLE RISIKERER AT SKULLE DRIKKE GIFTIGT VAND?

Uligheden vokser og vokser, så smider regeringen lidt perler for svinene som de først har rundbarberet, så der kun er de bare ben tilbage. Nu kaster man så lidt penge efter kulturen og de udsatte børn. Men sandheden er jo, at man først har udsat ALLE BØRN OGSÅ DE IKKE UDSATTE for sparekniven og deraf følgende dårlig opbevaring. Det er da logik for burhøns, at der kommer flere og flere udsatte børn, når der intet forebygges.

Man lader Skattekronerne rulle ud af landet. Lemper på de riges beskatning og strammer skatteskruen for dem der ingenting har. Nogen vil sige vi lemper ikke. Jo da man sparede mandskabet væk i SKAT og ødelagde ekspertisen lod man skattefusk og snyd vinde. Sandheden er jo at den slags fusk og snyd koster langt mere end den indvandring man har sat øverst på dagsordenen. I Sverige har man beregnet at indvandring koster eller svarer til 0,9 procent af Sveriges BNP. Medens overklassens skattefusk svarer til 10 procent af BNP. Kunne vi få de tal for DK frem?

 

Stille dage har også sige op og nedture

24 fredag aug 2018

Posted by stejlborg in Drømme, Hverdag

≈ Skriv en kommentar

Tags

cykler mellem bygerne, drømmer om den gamle ødegård, forventninger der skuffes, hvis jeg var en ko, jeg overlever det er livets bagateller

Det skulle gå hen og blive et godt svampeår i år. Vil gerne finde en masse kantareller.

Første opringning på morgenkvisten, kunne berette, at den bil der skal fragte mig til mit midlertidige hjem er gået i udu. Så var det som om verden brød sammen og jeg forundres over hvor mange tanker der med lynets hast kan passere gennem hjernen: Hvilken anden bil skal jeg få fat i? Hvad sker der hvis jeg ikke kan få de ting med som skal udgøre min hverdag? Er det muligt at komme for sent og hvad så med den der skal levere nøglen? O.v.s Heldigvis blev jeg forsikret om, at der bliver taget hånd om situationen og det jo ikke er noget jeg dør af. Efter en times tid og endnu en opringning, begynder jeg at slappe lidt af. Det er jo rigtig, jeg dør ikke af det og skuffede forventninger plejer vi som regel at overleve – de fleste af os. Og de stakler der ejer bilen, kan jo ikke gøre for det. Faktisk er det værst for dem, jeg mener med udgifter til reparation og gener i hverdagen når man er afhængig af sin bil.

Og lige pludselig blev jeg ret glad for, at jeg ikke har bil og bekymringer af den art. og hvor er vi mennesker dog blevet afhængige af teknologi, energi og mekanik. drømmer nogle gange om den gamle ødegård. Der kunne strømmen gå nok så tosset den ville. Det forandrede ikke stort.

Så kunne dagen begynde. Det lykkedes at cykle mellem bygerne til indkøbscentret og få fanget de gaver, der skal bruges i den kommende weekend og lidt frem i tiden. Flere ting blev pakket ned og nu er kyllingen i ovnen. Der kommer gæster og jeg glæder mig. Solen er brudt igennem og lyser på en grøn plæne, der ser så saftig ud, at var jeg en ko, ville jeg få mundvand nu.

Naboens babydreng græder hjerteskærende. Jeg hader det, også selvom jeg ved, at det forhåbentlig ikke er værre end når Elton græder. Det gør han heldigvis sjældent. h Jo ældre jeg bliver jo sværere er det, at være vidne til ulykkelige børn. Jeg er blevet ganske sart på mange punkter.  Og det står der ikke så meget om i de bøger der forsøger, at skildre de gener der følger med at blive ældre. Det er mest de fysiske ulemper forfatterne har fokus på.

På Jesuscykel med cykelhjelm

23 torsdag aug 2018

Posted by stejlborg in Uncategorized

≈ Skriv en kommentar

Tags

en J, et herligt viseorkester, kulturelle oplevelser og socialt samvær, Motion og frisk luft, vejen til at holde hjernen frisk, www.perrystenback.com

Uden cykelhjelm.

Jeg måtte grine flere gange når Perry Stenbäck introducerede sine sange og kommenterede sin musik. Ikke mindst da jeg så billedet for mig, af ham siddende ved sit trædeorgel (Jesuscyklen) med cykelhjelm og komponere en melodi. Hans orkester Dekadansorkestern oplevede jeg tirsdag aften i Kultur Huset i Vanløse. Det var virkelig en glimrende omgang fortolkning af dejlige viser, når de er bedst. Tjek orkesteret ud på http://www.perrystenback.com og smut til en koncert hvis din vej falder forbi. det vil du ikke fortryde.

Det var i det hele taget en god tirsdag aften. Jeg var inviteret til middag på fiske cafeen i Vanløse i anledning af en god venindes fødselsdag. Det var også hende som havde fundet frem til koncerten. Maden var rigelig og lækker. Der vil jeg gerne hen igen. Har forsøgt flere gange uden held. Der har altid været lukket når min vej faldt forbi. Herligt det lykkedes.

Får ting fra hånden hver dag og nærmer mig med spænding og forventning det nye kapitel i mit liv. Der bliver ved samme lejlighed ryddet lidt op hist og pist. Det er ikke så tosset, at skulle forflyttes en gang imellem. Det bliver sjovt at skulle “opdage” en helt ny verden. Uha! Jeg elsker i grunden når livet er uforudsigeligt og alt kan ske. Der sker nemlig altid noget dejligt og spændende så. Er også vild med at møde nye mennesker, er i mit S kan jeg mærke.

“Du farer også altid rundt og laver noget”, bliver der sagt. Ja. Det er den nye smarte metode til at holde sig FRISK, kan jeg læse i et nyt projekt for pensionister, der indebærer motion og ophold i naturen. Det kan kombineres. Socialt samvær og kulturelle oplevelser. Jeg kunne føje til, at god mad og et gals vin i ny og næ, ville være prikken.

Når solen findes indvendig

21 tirsdag aug 2018

Posted by stejlborg in Hverdag, Om at være 60+, Om at være mormor, på pension, politik

≈ Skriv en kommentar

Tags

at blive mere robust mode denne verdens grusomheder, de positive gaver ved at have tæt kontakt til børnebørnene, en indre rejse til stilheden, jeg bliver glad i dette septembervejr, når solen skinner indvendig

Når vi har begyndende september vejr og løvet farves i de smukkeste brune, røde og gule toner med sol på, så får jeg sol indvendig.

I dette smukke vejr får jeg solskind indvendig. Himlen ligner et maleri i lyseblåt med flotte hvide skyer. Græsset er smukt og grønt igen og nyklippet. Det ser fantastisk rent og pysseligt ud. Borde og bænke på plænen er besat af unge og gamle som nyder kaffen i det gode vejr. Træerne vifter med grenene og giver glimt til knaldrøde rønnebær og yndige paradisæbler. Jeg er så glad og i godt humør i sådan et vejr. Og taknemmelig for at jeg får lov til at opleve alt dette på en heldig plet på jorden. Støvsuger og prøver at gøre det fint herinde også. Piller blomsterne i altankasserne, som synger på sidste vers og pakker sammen til den forestående rejse. Der skal tænkes mange måneder frem, mon jeg kan have det hele? Man kan ikke længere flytte sin postadresse midlertidig med mindre man kontakter afsenderne direkte. Avisen kan afbestilles og madkassen ligeså, men ellers er jeg jo ikke sikker på hvem der sender breve til mig. Nå! Guderne skal vide, at der er længe mellem, at der ankommer noget interessant til min postkasse. Og reklamefolket kan du ikke opdrage til at lade være med at fylde skrammel ind til mig. På trods af nej tak til reklame skilte.

Det gode ved at have børnebørnene meget, er udover at være så privilegeret, at få den tætte kontakt, at jeg også påskønner mine FRIDAGE. Det kan være helt svært at fatte, alt det man kan nå på disse dage. Jeg kommer ligesom med igen. Lidt den følelse jeg kunne få da jeg var arbejdsramt og fik noget fra hånden på to do listen derhjemme. Mon ikke også jeg skal være taknemmelig for, at jeg bliver holdt i fysisk fin form. det er slet ikke så tosset.

Og så får jeg hørt lidt radio. Der er trods alt gode udsendelser og jeg bliver informeret om ting jeg ikke vidste og inspireret til nye aktiviteter. I dag hørte jeg noget, der næsten gav mig lyst til at prøve et ophold på et refugie. Det havde jeg ikke lige set komme. Men blandt andet hørte jeg en sige, at den næsten afmagt, som jeg også lider af, af og til, over alverdens dårlige nyheder. Fik vendt sit liv om og begyndte at se det ligesom indefra og ikke udefra. Eller noget i den retning, altså at blive mindre præget af den strøm af grusomheder, der strømmer ud af radio og tv. Så fik  hun  et andet ståsted blev mere robust og holdt mere fast i sin gode verden. HM! Svært at forklare.

Når det er sagt, har jeg længe kredset om det at være stille, at kunne meditere og tømme den indvendige skraldespanden. jeg har bare ikke været særlig god til det og tro, tror jeg ikke rigtig på.

Nu står der en mormor på programmet.

20 mandag aug 2018

Posted by stejlborg in Hverdag

≈ Skriv en kommentar

Tags

hagesmæk til voksne, katastrofetanker der myldrer når jeg lige har været sammen med dem jeg holder af, stopknappen der er gået istykker, trænger til at være helt stille

Bernstoffslot som kulisse for gårsdagens koncert.

Tidlig op og være vuggestue. Det tager på kræfterne, så nu er der dømt en lille mormor-blund på sofaen inden aftentræning og afslapning i ensom og STILLE majestæt – det trænger jeg til.

Forsøgte at læse weekendens avis, men vågner ved at jeg snorker højt og det skal jo kun være et lille blund ellers går det ikke at sove i nat. Jeg er kommet i den alder, hvor jeg har uendelig svært ved at falde i søvn. Den der knap som skal stoppe for tankerne er gået i udu og virker meget, meget dårligt. det kan være skrækkelig irriterende, for det er tit en slags katastrofetanker eller vågent mareridt. Gad vide hvorfor det er sådan? Læste en artikel om frygt og angst og har glemt det hele igen.

Det positive udgangspunkt er, at der bliver ryddet op eller lavet en slags forebyggelse, hvis det værste skulle ske. På den anden side er jeg ikke så sikker på, at den slags forebyggelse kan lade sig gøre. Tænker tit på min far, det var især ham, der havde brug for, at vi ringede og sagde vi var kommet godt hjem, når vi havde besøgt mine forældre. I den mellemliggende periode var han ikke særlig urolig, men lige netop når vi havde været sammen. Måske er det sådan det er. Når man har været tæt sammen med dem man holder af og de igen tager bort.

Når det er sagt fryder jeg mig over det klare vejr. Høstvejret, som jeg kalder det. Med den høje himmel. luften som har fået en anelse skarphed og er ligesom renset ren efter bygerne. Solen som fortsat luner og gør det svært, at bestemme sig for hvilke klædningsstykker der skal bruges netop i dag. Fandt på noget der passede og spildte naturligvis på min bluse. Det må også høre med til alderdommen. Jeg spilder konstant på mine bluser, eller mest på de nyeste og får pletter, der ikke kan vaskes af. Jeg burde evigt gå med forklæde eller hagesmæk…en stor en, altså.

 

Taknemmelighed og æresfrygt

19 søndag aug 2018

Posted by stejlborg in Drømme, Om at være mor, Om at være mormor, Oplevelser

≈ Skriv en kommentar

Tags

æresfryd og glæde, en weekend med positive toner, loppemarkedsfund og franske pudebetræk, tak for en dejlig weekend, taknemmelighed og ærbødighed

der er meget, meget smukt i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Det skulle i grunden hedde æresfryd og ikke æresfrygt, når følelsen af noget ubeskriveligt, smukt og stort opleves. Den følelse fik jeg fredag formiddag, da jeg havde anledning til at gå en lille tur i Haveselskabets Have. Stemningen var udover skønheden og roen iblandet glæde og forventning, som emmede ud af gæster i smukt tøj, som spadserede gennem haven til Josty med gaver i favnen. det var måske en bryllupsfest de skulle til. I hvert fald stod der et fint brudepar ved kirken, da jeg gik forbi.

Og i samme gode stil fortsatte min weekend i godt selskab med mit elskede, yngste barnebarn. Som sammen med mig og masser af andre klapvognsgæster indtog Zoo. Hold nu op hvor får man meget for pengene her. Gråspurve blev studeret på tætteste hold, medens de tiggede krummer. Duerne blev jagtet hen over plænerne. Gamle biler blev kørt så spyttet stod ud af munden og de gamle kanintunneller gennemløbet i halve timer. Ind imellem så vi så et enkelt eksotisk dyr og klappede køerne og undrede os over grisene i deres mudderpøl.

Søndagen bød på forkælelse i form af udsøgt, grøn frokost og lyserød champagne på plænen foran Bernstoffs Slot til det Kgl. Teatres udpluk af den kommende opera sæson. Jeg havde ikke rørt en finger og kunne bare sætte mig i den medbragte stol og nyde livet og være taknemmelig over hvilken omsorgsfuld ven, der ønskede at glæde trætte mig.

Og så sluttede dagen med et dejligt møde og en – som altid – god samtale med min søn. Jeg bliver ydmyg over mine dejlige børn og deres måde at behandle deres mor på. Således fyldt med glæde og taknemmelighed kan jeg putte mig i en fin og ren seng – takket være loppemarkedsindkøb.

Så kom mellemværket og de franske pudebetræk i brug.

← Older posts

Nye indlæg

  • Bloggen er død
  • Lykkeilse
  • Godt nytår og lad os være nærværende og ordentlige i det nye år
  • Farvel Ærø og tusind tak for denne gode oplevelse.
  • Sårende kritik.

Arkiver

  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • oktober 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016
  • marts 2016
  • februar 2016
  • januar 2016
  • december 2015
  • november 2015
  • oktober 2015
  • september 2015
  • august 2015
  • juli 2015
  • juni 2015
  • maj 2015
  • april 2015
  • marts 2015
  • februar 2015
  • januar 2015
  • december 2014
  • november 2014
  • oktober 2014
  • september 2014
  • august 2014
  • juli 2014
  • juni 2014
  • maj 2014
  • april 2014
  • marts 2014
  • februar 2014
  • januar 2014
  • december 2013
  • november 2013
  • oktober 2013
  • september 2013
  • august 2013
  • juli 2013
  • juni 2013
  • maj 2013
  • april 2013
  • marts 2013
  • februar 2013
  • januar 2013

Kategorier

  • Anmeldelser
  • Boganmeldelser
  • Drømme
  • Foredrag og konferencer
  • Hverdag
  • Om at være 60+
  • Om at være mor
  • Om at være mormor
  • Oplevelser
  • På efterløn
  • på pension
  • politik
  • Rejser
  • Single
  • Teater
  • Uncategorized

Blog på WordPress.com.

Annuller
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy