Selvrefleksion

Tags

dagbog som et redskab til uvikling, dagbogen kan skabe reflektion, flere burde skrive dagbog, gøre jeg de samme dumheder igen og igen?, måske skulle vi gøre som i Italien, oplevelserne kan hjælpe en til at forstå

Kan selvrefleksion forbedre ens fysiske og psykiske sundhed?

I gamle dage skrev jeg mine hemmeligheder i min dagbog og havde lås på den. I dag poster jeg mine tanker på bloggen, hvor alle kan se det. Jeg har aldrig læst min første hemmelige dagbøger igen. Synes der er noget som hindrer mig. Skammen over hvad jeg tænkte og skrev dengang? Jeg læser også sjældent min blog og har glemt rigtig meget af hvad jeg har skrevet. Jeg skammer mig blot ikke over hvad jeg skriver, tænker og mener mere. Mine små hverdagsbetragtninger er med til at skabe mening med det der sker i mit liv og må gerne være til inspiration og refleksion for andre.
Vores verden er i evig forandring. Alting går så stærkt. Rigtig meget foregår på overfladen, vi kommer ikke så meget i dybden mere. Når dagbogen skrives i “hemmelighed” kan man let forfalde til at forblive i sit eget hjernespind. Når det offentliggøres risikerer man at få en reaktion fra andre om hvordan de opfatter og oplever verden og det kan også skabe refleksion hos mig.
Forsker i Livshistorier Marianne Horsdal fortæller at 42% af danskerne på et tidspunkt i deres liv har skrevet dagbog. 34% af kvinderne og 64% af mændene har aldrig skevet dagbog og har heller ikke et ønske om det.
I Italien har man lavet et nationalt dagbogsarkiv, hvor man kan indlevere sin egen eller sine slægtninges dagbøger. I Italien udvælger man hvert år nogle af de bedste dagbøger og lader uddrag af dem læse op af skuespillere. Den bedste bliver kåret og udgivet som bog.
Jeg har lige lagt Maria Hellebergs bog, Kvinderne fra Thy fra mig. Her er tonen fra 1800 ramt på kornet omkring kvinderne og deres liv i Thy. jeg tror ikke det har kunnet lade sig gøre uden efterladte breve, fotos, fortællinger og måske dagbogsnotater.
At skrive om eget oplevet liv, at turde sætte tanker og følelser i forbindelse hermed, tror jeg kan fremme forståelse for andre, for andre menneskers skæbne og liv på tværs af generationer og kulturer.
Tænk blot på et enkelt lille billede af et flygtninge barn som graves frem af ruinerne. Dette lille barn bliver til et lille menneske. Ellers taler vi om flygtning og krigsofre som en usynlig hob og ikke som mennesker med hver deres unikke skæbne og liv.

Reklamer

Drømmer om eventyr.

Tags

alt kan ske, det skal nok blive gennemført, eventur som perler på en snor, nu er jeg mere til at dele det med en eller flere, på safari og gennem Canadas skove, pensionistfri, skriv drømmene ned, til bal i Wien og musik i Kiev

Hvem vil med på eventyr?

I formiddags lyttede sig, som så mange gange før til radioens P1, uden rigtig at lytte. Men pludselig er der noget som får mig til at folde ørene ud. En ung kvinde 30 år, tror jeg, fortæller at hun og hendes mand har sparet sammen i tre år og nu taget orlov fra deres arbejde for at stå på ski i Canada og rejse skovene tynde det næste halve år.
Lidt skamfuld konstaterer jeg, at også min søn gør sine rejsedrømme til virkelighed. Jeg skammer mig ikke over at han gør det, men over, at jeg kan finde på, at stille ham spørgsmål om det nu er fornuftigt og sikkert. Kan han få arbejde når han kommer hjem? Er det fornuftigt at bruge sine sparepenge på den slags. Himmel hvor er jeg dum og lidt ked af, at jeg ikke gør det samme. Nu kan jeg gøre det uden hensyn til arbejde og børn som skal passe skole. Jeg er pensionistfri. Hvad holder mig tilbage?
Listen er lang over oplevelser jeg vil have med: Svalbard, safari i Afrika. Bo i et Syd Amerikansk land eller flere over måneder. Lade som om jeg er lokal på en lille græsk ø uden turister. Sejle på Europas floder. Undersøge nogle flere Øst Europæiske lande og hovedstæder. Høre musik i Kiev. Danse i Wien Nytårsnat. Opleve Polen og Krakow. Og meget, meget mere. Jeg skal altså ikke gå i tomgang alt for længe, kan jeg godt regne ud. Men, jeg vil nu gerne opleve det med en anden eller flere andre. Jeg er ikke så vild med at rejse alene mere.
Imidlertid er jeg ikke så bekymret. Indtil nu er mine drømme og ønsker gået i opfyldelse blot jeg har skrevet dem ned. Det er ligesom om at man så snor sig i den retning og så lige pludselig er der banko.
Det bliver spændende at se hvilket eventyr der melder sig først og på hvilken måde.

Once in a life time

Tags

Allan Warming har lavet verdensklasse kunst, en hund har fire poter, en særlig søndag eftermiddag, hvor er kunstmuseerne i DK?, sådan en vil jeg også gerne eje, skynd jer i Bredgade og se, tommy Kenter og Anne Marie Max Hansen

Ikke et særligt godt billede af et fantastisk værk. men jeg ville gerne have nogle detaljer med og dermed ødelagde jeg det fulde fantastiske syn.

Jeg tror jeg har oplevet to ting i dag, som jeg aldrig vil opleve igen. Måske tre.
I Jørgen Warmings showroom fik jeg lov til at se Allans helt unikke skulptur af en chimpanse i fuld amerikansk fodbold udstyr. Ned i mindste detalje var den klædt på. Lynlås i ryggen. Pigge under skoene. Snørebond i skoene. Rift i trøjen og meget, meget mere. Endnu et kunstværk havde Allan lavet. Alt var så nøje gennemtænkt og forstået, at man bliver ganske benovet – når man er mig. Kun en ting er jeg ked af og det er at hele denne imponerende kunst rejser til Canada, hor den er blevet bestilt og købt.
Jeg vil henlede danske kunstmuseers opmærksomhed på såvel fader som søn. De er simpelthen bare så dygtige og jeg drømmer om, at eje flere af deres dejlige værker. Nede på jorden er de og alt for beskedne. Måske er der en chance i Bredgade i galleriet der, at få et glimt af herlighederne før de tager af sted.
Min anden oplevelse var faktisk Tommy Kenter i Jazz Cup og lige så meget Anne Marie Max Hansen. Hun synger dejligt og det var lige der, jeg fik fornemmelsen af, at dette her kommer du ikke til at opleve igen. Det er i dette øjeblik du er heldig, at sidde på en stol i dette lokale og nyde de to. Ikke at de ikke optræder en masse, men dette intime øjeblik en søndag eftermiddag og Tommy forelsket – på sine gamle dage – i en anden bevares. Men gode øjeblikke, det var det.
Den tredje oplevelse var besøg hos ældste barnebarnet og kæresten, hvor jeg for første gang skulle præsenteres for deres Hector. Sød vovse og allerede om en uge eller to, vil den være meget større og snart en rigtig fræk teenager hund. Den skal holdes i snor, skal den. Men sød og bamset er den. Og de unge mennesker var rare at lufte både mormor og vuffen.

hele verden er så ny, så ny.

Jeppe Aakjær 150 år

Tags

dejlig, dejlig mad, der er skabt et fælles hus, Det er såmænd jens Vejmand, Djursland Spillemænd, jeg er havren jeg har blæder på, Jeppe Aakjær fuldt 150 i 2016

Klar til fællesspisning i Absalonskirke på Vesterbro.

Jeppe Aakjær (1866-1930) en af dansk lyrikeres allerbedste. Jens vejmand, Jeg er havren jeg har bjælder på og så mange flere, at han vel nærmer sig andenpladsen i Den Danske Højskole Sangbog.
Jeg havde glædet mig til et foredrag om salig Jeppe. det skulle Johannes N.Frandsens cand.mag i nordisk litteratur holde. Han har oven i købet modtaget en pris for dette i 2013. Sjældent er jeg blevet så skuffet, så irriteret og rasende, at jeg var på kanten af at udvandre under skrigen og råben. Grunden til at jeg ikke gjorde det var at Djursland spillemændene vil synge Jeppe Aakjær sange bagefter.
Hold jer langt væk hvis Johannes Frandsen skal holde flere foredrag. Han er så mindreværdig selvoptaget, at man fuldstændig mister Jeppe Aakjær af syne. Han udlægger sange og historier om hr. Aakjær på en sådan måde, at man føler sig talt ned til, som en virkelig stupid idiot. Da jeg selv er jyde, præcis som manden selv, kan jeg i øvrig heller ikke fordrage, at han spiller på det og griner af sine egne dumme, tror han selv, morsomheder.
Jeppe Aakjær som selv med jævne ord, dialekt og digteriske indlevelse skabte sange, digte og romaner, der ramte dybt i hjertekulen på dem der læser og oplever hans sans og forståelse for folk og fæ, forsvandt desværre helt i denne umulige 1½ halve time. TRÆLS!
Senere stod dagen på fællesspisning i Absalons Kirke på Vesterbro. Det var en anderledes positiv og skøn oplevelse. Dejlig mad, sjovt at hilse på mennesker man ellers ikke ville støde ind i. Personalet får løn og arbejder ikke frivilligt, som jeg troede. De har gode forhold og en betroede mig, at han aldrig har haft en bedre arbejdsplads. Det er virkelig dejligt, at der findes sådan et fælleshuse til gavn for lokale og os udefrakommende.
Det kan varmt anbefales.

Jeg ønsker mig lidt romantik. “Tak”

Tags

Brooklyn en irsk kærlighedsfilm og et drama, en eviggyldig historie om at blive voksen og have et ben i hver sin lejer, her er en helt særlig mentalitet, her var fantasrtiske bygmestre i stenalderen, kampen mod englænderne, kender vi Iralnds historie?, nøden, spirituelle og kunstneriske keltere, sulten og fattigdommen som fik folk til at udvandre

Så fyldt med sødme og romantik, at mange græd og alle ønskede sig lidt romantik.

I gadebelysningen kan man rigtig sne sneen komme dalende. Der var ikke mange mennesker på gade under min tur hjem fra Cinemateket. Jeg har afprøvet Cinematekets koncept med velkomstdrink og middag i SULT og efterfølgende film. Det er dejlig mad de laver derinde. Man skal ikke være grov sulten, portionerne er beherskede. men det er hyggeligt. a. 250 kvinder, 10 ægtemænd og måske en enkelt god ven. Alt er som det plejer. Eller måske tåler mænd blot ikke snevejr?
Filmen et irsk drama en kærlighedshistorie -Brooklyn-af de rigtig gode blev nydt og de smukke, smukke unge mennesker på lærredet gik rent ind. Ikke underligt, at der er blevet priser ud til Saoirse Ronan. Men også sjovt at se tilbage på et tidstypisk liv når man går fra at være ung til voksen 1950èrne.
Det går op for mig, at det er den selvsamme film jeg skal se i mit eget lokale Kulturhus på lørdag. ØV! At jeg ikke opdagede det noget før. Sådan kan man komme til at overgøre ting, hvis man er for hurtig ved tasterne og ikke ser sig for.
jeg har det igen som om det er weekend i morgen, jeg mener følelsen af, at det er lørdag og så er det kun fredag. Det er som at få en gave, en foræring. God tid, herligt.
Og spændende hvad der kan ske sådan helt uprøvede og ubeskrevne blanke dage.

Der bor en trold i mit øje

Tags

at glemme sig selv, at krydse hiandens spor, at mødes med en fremmed, føler mig energisk, minder er sjovt, når glæden bobler ud af alle knaphuller, personer der dukker op i en samtale, som man engang har kendt

Det hedder sig at øjnene er sjælens spejl – så måske bor trolden inde i mig?

Jeg kan mærke den – trolden, filuren, ballademageren – jeg er ikke helt sikker på hvad den hedder. Den bobler frem når jeg er i godt selskab. Godt selskab er når jeg kan være afslappet, spontan og forglemme mig i samtalen eller handlingen. Det er skønt, at glemme sig selv og mærke trolden/drillepinden/glæden vise sig. I perioder tror jeg den er rejst væk, men så – heldigvis – viser den sig igen. Den er derinde et sted.
Den har det helt klart godt når jeg danser, jeg kan næsten mærke, at jeg har brugt smilebåndet og lattermusklerne, som ellers godt kan være lidt slappe nu om dage. Efter foredraget i går, forstår jeg, at øvelsen går ud på, at sende den indre detektiv på arbejde, især når de negative tanker maser sig på og stille spørgsmål til mig om ikke der kunne tænkes andre tanker. Nogle positive tanker i den samme situation. Det tager min. 21 dage, at ændre en vane og hvis jeg nu kunne finde ud af at præcisere mine negative tankevaner og stille mig nogle spørgsmål, kunne det tænkes, at situationen blev vendt på hovedet?
Ikke helt nemt, formoder jeg, men jeg vil i hvert fald begynde at lægge mere mærke til hvornår jeg bliver glad indeni og hvornår jeg ikke er glad indeni. Så ville det måske være nemmere at vælge mere af det første. Jeg mener hvis jeg har 40% indflydelse på om jeg er positiv eller negativ, er det en mulighed. Jeg kan mærke det er derinde. Naturen og solen og følelsen af at have ydet mit bedste under motion, vandretur eller andet, kan også få det til at boble.
I dag har jeg nydt dens selskab i flere timer under en samtale med et menneske fra min fortid. Det var så sjovt at genopfriske minder, situationer og personer, som jeg bestemt havde glemt, men som i samtalens løb dukkede op. Vi fandt ud af, at vi havde krydset hinandens spor flere gange i livet. Både arbejdsmæssigt, politisk og i mere festlig anledning.

Jeg stod af hamsterhjulet.

Tags

24 værdier på tværs af verden, det er et livsvilkår at vi ikke er konstant glad, det negative går ikke væk, finde dine 6 - 8 styrker, men vi er ikke låst fast, Også Aristoteles var optaget af det der giver velvære, PERMA model, velvære er subjektiv

Lykken er ikke målet, men oplevelserne undervejs.

Som tiden dog går? Det er allerede lang tid siden jeg blev udfriet af min løben i hamsterhjulet. Men følelsen af, at det ikke kunne lade sig gøre, at være fanget mellem andre menneskers krav og behov, ting og udefrakommende situationer, gjorde det svært, at tage ansvaret for min egen lykke, min egen trivsel og velvære på mig.
Når man føler sig låst fast og handlingslammet og ikke har strategier til at mestre sin situation, sit liv på en positiv måde bliver vi stressede, triste og ulykkelige.
Jeg har været umådelig heldig og en evig fighter. Jeg kom ud af hjulet og er kommet op af mange dybe huller, mørke tunneler og landet på benene igen. Hvad der har givet mig denne energi, er måske min oplevelse af oftest, at være med i et større fællesskab, at jeg har haft gode og nære sociale relationer. Været ansvarlig for børn og familie. Ikke mindst har jeg altid sat mig personlige mål. Det har hverken gjort mig til optimist eller pessimist, snarere realist med positive tilbøjeligheder.
Jeg ser på min fortid med tilfredshed og en vis glæde. Erfaringerne på godt og ondt, har jeg stoppet ned i min bagage. Det er kostbar og nogle gange dyrkøbt last.
Jeg kigger ind i min fremtid med håb og jeg nyder mit nu.
Sådan sad jeg og tænkte i dag på Folkeuniversitetet, hvor jeg deltog i et seminar eller foredrag om Positiv Psykologi. Meget spændende og heldigvis noget helt andet en positiv tænkning.
Det lader faktisk til at forskningen omkring Positiv Psykologi er rimelig håndfast og det er rart at fokus nu rettes mod hvad der giver mennesker velvære og en følelse af glæde og lykke, frem for at psykologi er rettet mod alle mulige dysfunktioner.
Hvis jeg forstår det rigtigt har vi mennesker en 50% genetisk forklaring på vores oplevelse af vores liv og vilkår, 10% er påvirket af de ydre vilkår og hele 40% som vi kan arbejde med.
At ændre dårlige vaner og tanker er naturligvis ikke nemt, men vi kan. Siges der.

Hverdagens heltinder og naturligvis er der også hverdagshelte

Tags

dem der bliver gamle nu og som ikke er berømte eller berygtede, det gjorde arbejdsmanden, jeg vil gerne vide noget om hvad de tænker, kongen byggede ikke sine slotte, meget få vidnesbyrd om hverdagsmennesker

Hvad kigger du på?

For nogen tid siden blev der udgivet en bog der hedder: Modne mænd og jeg syntes egentlig den var ok. Det er ikke så tit, at det er muligt at dykke ind i mændenes tanker og følelser. Nu er en ditto på vej: Modne kvinder. Det er godt, at vi tør sige højt, hvordan man har det, når man er 60 plus og måske 70 plus. Men faktisk burde bøgerne hedde berømte modne mænd og kvinder.
For der er jo ikke tale om at mister Onslow fra Brøndby optræder i sådan en bog og hans kone kommer heller ikke til det. I det hele taget bliver der ikke skrevet ret meget om de usynlige og brave hverdags heltinder og helte som har slidt sig gennem livet og i den alder (60+) hverken er berømte eller berygtede. Det skulle da lige være som gruppe i form af ÆLDREBYRDE. Mennesker på overførselsindkomster. Ikke at vi efter min mening behøver at sammenligne de småpenge det beløber sig til, når vi ser overførselsindkomster til landbruget, skatteundragelser og hvad nu kapitalisterne formår at sende af regninger til dem der afregner deres skat ved kasse 1 uden et kny.
Men jeg kan mærke det irriterer mig lidt, at vi også i nutiden glemmer at lave nogle vidnesbyrd om hvordan helt almindelige mennesker har levet og hvordan de oplever at blive MODNE.
Det er ligesom i historiebøgerne der står slotte og store gårde som den og den konge eller greve har bygget. Ikke et ord om dem der gravede fundamenterne, bar stenene, slæbte egetræsbjælkerne og lagde gulvene. For slet ikke at tale om deres kvinders og børns rolle og historie.
Hvorfor har vi slet ikke flyttet os det fjerneste i flere hundrede år, når det nu hedder sig, at der er klasser mere? Hvorfor er det så kun interessant hvad kunstnere, politikere, forskere og videnskabsmænd og koner oplever når de bliver gamle?
Jeg spørger bare, fordi jeg gerne vil vide noget mere om dem – de usynlige.

Jeg tror koden er knækket med Westmarked.

Tags

indgangene skal skiltets meget bedre, koden er knækket og et livsdueligt projekt har set dagens lys, mon der bliver udendørs severing til sommer?, Torvehallerne har fået en konkurrent eller en søster, udgang til Tove Ditlevsens Mindehave, Westmarked giver igen Vesterbro et forspring som et godt sted at bo og besøge

Westmarked indgang fra Vesterbrogade, Matthæusgade og Enghavevej lige overfor Tove Ditlevsens Mindehave.

Jeg vågnede lidt trist og grå indeni. Dette på trods af en god nats søvn, for en gangs skyld. Men det indvendig skulle vise sig at passe godt til det udendørs grå og lettere fugtige vejr.
Fik lyst til at gå til bageren og hente fastelavnsboller, men da jeg ikke kender nogen der gider synde med mig i flødeskum, creme og syltetøj, måtte dette projekt opgives.
Opmuntringen og humørskiftet indtrådte omgående da jeg hentede min nye lille sorte hos Vibeke – se hingedesign og Vibekes fantastiske kjoler. her fik jeg ikke blot en dejlig kjole, men kaffe serveret på en smuk gammel bakke og mælk i Ursula Much kande og lækre peberkager. Fra det øjeblik var det svært at være i dårlig humør.
Herlig opmuntret besluttede jeg at finde det nye WestMarked. Det lykkedes med noget besvær. Indgangen fra Vesterbrogade er ikke godt nok skiltet og indgangen fra Matthæusgade ser ligefrem dødkedelig ud. Når det er sagt er det en fantastisk herlig overraskelse og et overflødighedshorn af lækre madsteder, gode kager, vin, øl og blomster. Fine pladser med lange borde hvor lækkerierne kan indtages og der var heldigvis godt gang i stedet. Det er helt sikkert Vesterbros svar på Torvehallerne og det er et dejligt sted. Der skal flere toiletter og skraldespande, men hvis det lykkes er det tip top.
Jeg forstår godt hvorfor unge mennesker og gamle som mig hellere vil bo på Nørrebro og Vesterbro end i beton og glashelveder uden miljø havnen og Ørestaden mfl. nybyggede kvarterer. De steder er totalt tømt for liv, finurlige og sjove butikker. Nu har Vesterbro igen skabt sig et forspring.
Jeg fortsatte turen rundt og fik styr på flere herlige oplevelser, der kan gøres i nabolaget og tjekkede mine gamle adresser af. Som gammel vesterbroer ved jeg om nogen, at det aldrig er lykkedes at skabe liv i den underetage som Westmarked nu er en del af. Jeg tror koden er knækket nu.

Er det skæbne eller tilfældigheder?

Tags

dagen er igen slidt op, den film er der ingen grund til at bruge tid på, Greensquare en antikvitetsbutik og et museum, jeg ledte efter en ung mand og fandt ham, træt og søvnig for en gangs skyld

Det er stadig koldt derude. især ved vandet.

Besøgte i dag en god veninde. Vi ville lige runde Greensquare som angiveligt havde 40% på alle varer grundet flytning til Nordhavn. Det betyder at man igen tømmer et boligområde for seværdighed og miljø og klasker endnu et højhus op på netop den grund.
Men tilbage til tråden. I Greensquare har man dygtige håndværkere til restaurering af antikviteter. Jeg ville gerne træffe en ung mand, som jeg tidligere har talt med derude om et gammelt bord. Hvor heldigt, svaret var, ja han har nu eget værksted. Ju bi! Jeg vil straks sætte mig i forbindelse med den unge mand. Det føltes næsten som skæbnen, at jeg ikke blot fandt frem til ham, men at han faktisk arbejder med netop den slags som sit speciale.
Desuden fandt jeg en fin glasvase til erstatning af den, jeg har mistet, hvilket betyder, at jeg igen kan sætte langstilkede roser i vand. Fløjte, fløjte!
Dagens frokost var en overraskende god oplevelse på en lille cafe` og dagen er nu slut efter en tur i Grand for at se: Alle Tiders kvinder. Den er ikke værd at spille penge på efter min mening. Jeg er virkelig ikke særlig fix når det gælder om at regne ud, hvilke film der er værd at se.
Gab! Det kan hurtig blive sengetid i aften. Dagen er slidt op med dejligt samvær med gode veninder og fælles oplevelser. I morgen er de atter en dag og det er en søndag.