Tags

, , , ,

Det er ikke altid nemt at være en lille pige på fire år.

Det er ikke altid nemt at være en lille pige på fire år.


Jeg skulle hilse og sige, at det i mange år har været kendt, at skifteholdsarbejde påvirker de mennesker som, skal arbejde nat, eftermiddag og aften – dag og i forskellige rækkefølge. Weekender og helligdage.
Men når man er en lille pige, kan det være helt umuligt at forstå, at mor er væk på de mærkeligste tidspunkter uden system at holde i. og når hun så er hjemme, kan det være man skal være stille fordi mor skal sove. Det kan man altså godt blive en lille smule “umulig” af. De to sidste dage han hun faktisk ikke villet forlade huset, dels af bekymring for hvornår mor skulle gå og siden af bekymring for ikke at være hjemme når mor kom hjem.
Jeg ville ønske, at dem der lægger vagtplaner ville tænke lidt over, at det er hele familier man rammer, hvis man ikke gør det gelinde og bestemmer sig for visse minimums af principper som familierne har at holde sig til. Når al planlægning går fløjten og alt bliver kaos, kan det ende med kaos i et lille hoved.
Altså har vi været meget hjemme og inde. Det er ikke så særlig stimulerende for hverken voksne eller børn, hvis det kun er tv, der bliver det vigtigste fordi man kører træt på begge sider af plankeværket. Læg hertil at de forbistrede myg har ædt største delen af dukkebarnet i nat og hun klør i store reagerende pletter hele dagen. ØV!
Vi fandt på at lege med isterninger her til aften. Det kølene lidt og jeg ro hun til slut faldt til ro og forhåbentlig får sig en god nats søvn.
Det er vist ikke særlig svært at høre mormors bekymringer, men hvad kan hun gøre ved det?
Til gengæld glæder vi os over det dejlige vejr og har svært ved at forstå og sætte sig ind i regnvejr og kølige grader. Man burde flytte jazzfestivalen herned, eller jeg burde tage en lommefuld af det gode vejr med hjem. Jeg glæder mig til at sidde på en græsplæne og lytte til god jazz en lys sommeraften, mon det lader sig gøre?